Fritiden
Hvornår er tiden fri? - Står fritiden som modsætning til den øvrige tid?
Selvfølgelig er der masser af tid på en efterskole som ikke er tilrettelagt. Altså - der er masser af tid til fri disposition, men begrebet "fritid" kommer bare til at stå som et lidt besynderligt begreb i forhold til at alting hænger sammen, når man lever sit liv på en efterskole.
Mange bruger deres frie tid på at gøre nogle af de ting de også bruger tid på i f.eks. deres valgfagstimer. Nogle vil gerne spille fodbold, andre vil spille musik og nogle vil gerne springe osv. osv.
Rigtig mange bruger dog også tiden på bare at nyde samværet med kammeraterne.
Kontaktgrupperne skiftes til at arrangere aktiviteter for resten af elevholdet. Det kan være små konkurrencer, underholdningsindslag m.m. Det er et arrangement, som alle har forpligtet sig på at komme til, men som de fleste nok vil sige er et fritidsarrangement.
