Tag 9. eller 10. klasse på en efterskole smukt placeret i Jylland

Er du på udkig efter en efterskole i Jylland, hvor den boglige undervisning er i top, og der samtidig er masser af gymnastik og anden sportskemaet? Det finder du her på Elbæk Efterskole, som er smukt placeret i det østlige Jylland nær Horsens. Et år på efterskole er en unik chance for at udvikle dig gennem en spændende, udfordrende hverdag og ikke mindst få oplevelser for livet. Inden du bestemmer dig endeligt for, om du vil tilmeldes Elbæk Efterskole, kan du altid komme og få en rundvisning. Tilmeld dig rundvisning.

Her på siden kan du læse mere om:

 

Har du spørgsmål til Elbæk Efterskole i Jylland? Du kan måske finde svar her på hjemmesiden, og ellers er du eller dine forældre altid velkomne til at skrive til os på info@elbaekefterskole.dk eller ringe på 75 66 90 57.

Tag 9. eller 10. klasse på vores efterskole i Jylland

Trænger du til luftforandring det sidste år i folkeskolen? Et år på efterskole er det perfekte afbræk. Her på Elbæk Efterskole, som ligger i det østlige Jylland, kan du tage 9. eller 10. klasse. I alt har vi 144 elever, som er fordelt på 6 klasser med 24 elever i hver, så lærerne har tid til hver elev, idet du undgår alt for store klasser. Klasserne er fordelt, så vi har to 9.- og fire 10. klasser. Det er kun i de boglige fag, at I er opdelt i klasserne. Gymnastik, valgfagstimer, løbetimer og fortælletimer er fælles, og her er I derfor ikke inddelt efter årgang.

 

En varieret dag på Elbæk Efterskole i Østjylland med sport og valgfag

Et år på efterskole hos os i det østlige Jylland kan være med til at bryde den faste dagligdagsrytme, du måske har kendt gennem mange år. Du møder nye mennesker, får nye venner, nye omgivelser og oplevelser, så hver dag på efterskolen ofte kan ende med at være unik. Dagens skema starter med en lille fællesløbetur udenfor, inden vi spiser morgenmad og har morgensang. Herefter er hovedet og kroppen frisk og klar til de obligatoriske boglige timer.

Den står på middagsmad kl. 12.15, en god, lang middagspause og derefter 1-2 timers boglige fagsamt 2-3 timers valgfag. Særligt valgfagene er med til at sætte variation på hverdagen, for der er tre valgfagsperioder i løbet af året, hvor du kan skifte. Du kan selvfølgelig også vælge de samme fag hver gang. I hver periode har du 6-9 valgfagstimer om ugen, så du kan lave meget forskelligt. Vi tilbyder en bred vifte af idrætsfag samt andre fag som fx madlavning, musik eller kreative fag. Vi varierer altid udbuddet af valgfag, så der findes ikke en evigt gældende samlet liste.

Dagens skema rundes af med aftensmad og stilletime. Tiden om aftenen kan du fx. bruge på sport eller hvad, du har lyst til. Enkelte valgfag ligger også om aftenen. Kl. 22.30 skal I alle ligge i jeres senge og lyset være slukket.

Har du eller dine forældre spørgsmål til noget her på Elbæk Efterskole i Jylland, er I meget velkomne til at skrive en mail: info@elbaekefterskole.dk eller ringe: 75 66 90 57.