Undervisningsmiljø-undersøgelse 2010
Vi skriver i vores værdigrundlag, at vi gerne vil give "livsmod". Uløste konflikter og mobning er ikke med til at give øget livsmod. Derfor var det særligt interessant i forhold til vurderingen af undervisningsmiljøet at se nærmere på undersøgelsesresultaterne fra de to hovedafsnit "Mobning" og "Konflikter" i Undervisningsmiljøundersøgelse 2010.
I forbindelse med Elbæk Efterskoles undervisningsmiljøundersøgelse 2010 blev undersøgelses-værktøjet "Termometeret" fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) anvendt. Eleverne besvarede i november-december 2010 det elektroniske spørgeskema.
Resultaterne fra undersøgelsen kan udskrives med mange typer af sammenligninger. I januar blev der udtrukket to sæt udskrifter. Det ene resultatudskrift er opbygget med diagrammer og det andet med simple tabeller. Det er et lidt omfattende materiale, idet hver udskrift er på 25 sider.
Se resultatudskrift opbygget med Diagrmmer
Se resultatudskrift opbygget med Simple tabeller
Vi valgte at se lidt nærmere på to udsnit af begge udskrifter.
Se diagramopbygget udsnit om "Konflikter" og "Mobning"
Se tabelopbygget udsnit om "Konflikter" og "Mobning"
Vi sammenholdt spørgsmålene om hvorvidt vi "scorede" godt med vores internt aktuelle overvejelse om hvorvidt vi er med til at give livsmod. Vi havde generelt set en noget højere score end landsgennemsnittet, hvilket vi selvfølgelig er glade for. Vi mener også at kunne udlede at vi udvikler livsmod, uden dog at være blinde for at vi også kan forbedre os.
Den samlede konklusion er ikke så lang som udskriftsmaterialet. Den kan læses ved klik her.
