Fodbold

Er du vild med glidende tacklinger og god holdånd?

Fodbold er et af de store boldspils-valgfag på Elbæk Efterskole, og vi spiller det rigtigt meget som fodbold efterskole – både i undervisnings-og fritiden Derudover deltager vi i flere turneringer og stævner i løbet af året, både udendørs og indendørs.

Udendørs fodbold

I udendørs fodbold har vi altid to drengehold og et pigehold med i fodboldturneringen blandt efterskoler i Region Sydøstjylland. Denne turnering er en del af kvalifikationen til DM i fodbold for Efterskoler. Desuden stiller vi altid op med både 3 drengehold og 3 pigehold til efterskoleregionens årlige fodboldstævne.

På Elbæk Efterskole har vi to fodboldbaner, hvor den ene er vores primær bane, så der er rig mulighed for en tur i græsset. Den nyeste fodboldbane er udstyret med stadionlygter og elektronisk måltavle, så mørke aftener er ingen hindring for en god fodboldkamp.

Indendørs fodbold

I indendørs fodbold stiller vi ligeledes op både i turneringen omkring kvalifikation til DM for efterskoler og i efterskoleregionens årlige indendørs fodboldstævne.

Vi træner indendørs fodbold i vinterhalvåret i vores store hal, hvor der er rig mulighed og plads til at øve teknik og grundforståelsen af den taktiske del, der er i indendørs fodbold.

Vi kan ikke endnu tilbyde en kunststof græsbane her på Elbæk Efterskole, men tilgengæld lejer vi os ind hos Stensballe, hvor vi bruger deres kunststof græsbane i vinterhalvåret. Vi sørger for, at busser køre drengene og pigerne frem og tilbage, så de stadig har mulighed for udendørs træning.

Du kan som elev vælge efterskole fodbold flere gange om ugen. Selvfølgelig kan du nøjes med en enkelt gang, men de fleste fodbold elever vælger det flere gange – dog tilbyder vi fodbold max. 4 gange ugentligt som valgfagsmodul.