Gammel elevholdet sæson 18/19 skydes helt i gang lørdag d. 27. oktober 2018 kl.10-15 Rytmesidens instruktører, Laura Jensen og Kathrine Them, er max klar til at lave en masse fed gymnastik med alle de fremmødte.
Kom og mød dine gamle Elbæk-kammerater og mød andre gamle elever, der også interesserer sig for rytmisk gymnastik. Vi glæder os til at se dig!

Du kan tilmelde dig på Facebook hér

Planlagte træninger sæson 2018/2019:
Lørdag d. 27. oktober 2018 
Søndag d. 4. november 2018
Søndag d. 9. december 2018 
Søndag d. 20. januar 2019
Søndag d. 17. februar 2019
Søndag d. 17. marts 2019

Lidt om instruktørerne:

“Jeg hedder Laura, er 20 år gammel og nyder tilværelsen i mit første sabbatår. Sammen med mine skønne medtrænere håber og tror jeg på, at Elbæks gl. Elevhold (rytme) kan lave et godt comeback! Som instruktør glæder jeg mig til at nørde, svede, danse og ikke mindst HYGGE! Selv træner jeg på Viborgs Elitehold samt Sydøstjyllands Rephold. De to foregående år har jeg trænet på Østjyllands minirep samt Viborgs Elitehold 17/18. I året 14/15 gik jeg selv på Elbæk Efterskole, og glæder mig derfor ekstra meget til at komme igang med gymnastikken sammen med tidligere Elbæk’ere.”

“Jeg hedder Kathrine Them og har fået den store fornøjelse af at være instruktør på Elbæks gl. Elevhold. Jeg bor i Aarhus, men befinder mig pt. rundt omkring i Afrika og Sydamerika. Fortvivl ej – jeg vender stærkt tilbage i december, hvor jeg er klar til at give den gas sammen med jer, hvilket jeg glæder mig ufattelig meget til. 
Jeg har tidligere gået på Ågård Efterskole og gymnastikhøjskolen Ollerup. Ellers har jeg nydt fire sæsoner på UPS i Søvind og en sæson på Sydøst Rephold. Min kærlighed til gymnastik er større end min kærlighed til donuts og sandwich is (og det siger altså ikke så lidt!).”