Økonomi

Her på siden kan du finde alle de tal, der vedrører økonomien for eleven på skolen.

Hvad koster det?

Et efterskoleophold på Elbæk Efterskole koster kr. 2.795,- pr. uge i skoleåret 2023-24. Derudover opkræver skolen 2.000,- kr. til delvis dækning af fritids-/idræts-/gymnastiktøj i skoleåret 2023-24.

Alle danske elever får et tilskud fra staten til deres efterskole-ophold. Størrelsen af tilskuddet afhænger af forældrenes indtægt to år forud for efterskoleopholdet. Fra 2012 er støtten forhøjet i forhold til tidligere for at gøre det økonomisk overkommeligt for alle familier at sende et barn på efterskole.

Elbæk Efterskole 2 6532

Egenbetaling

Ved hjælp af nedenstående link til Efterskoleforeningens hjemmeside kan man beregne, hvad egenbetalingen bliver. Egenbetalingen er det beløb, der skal betales, når man fra skolepengene/ugeprisen har fratrukket elevstøtte fra staten. Klik på linket - vælg Elbæk Efterskole og derefter skoleår.

Beregn egenbetaling

Depositum

Skolen fremsender en opkrævning til betaling af depositum på 1.800,-, når eleven er indmeldt. Dog tidligst cirka 1 3/4 år før skolestart. Fortryder du/I elevens indmeldelse efter at have indbetalt depositum, tilbagebetales beløbet ikke.

Betalingen sker i 11 rater. Første gang d. 20. juni og efterfølgende den 1. i hver måned, i perioden august-maj. Det indbetalte depositum på 1800,- trækkes fra i den sidste rate skolepenge i maj.

Indmeldelses-/optagelsesgebyr

Skolen optager kun elever til ét skoleår, men det er muligt at søge om optagelse til både 9. og 10. klasse. Du er dog kun sikret optagelse til 1. skoleår. Såfremt du er indmeldt til 2 skoleår og starter i 9. klasse, bortfalder din indmeldelse til 10. klasse, og du får i stedet mulighed for at søge optagelse som 2. års elev i løbet af skoleåret.

Indmeldelses-/optagelsesgebyr er et engangsbeløb, der udgør kr. 1500,-. Såfremt du reserverer begge år indbetales 2 gange indmeldelses-/optagelsesgebyr. Beløbet tilbagebetales ikke. Optagelsen er gyldig fra det tidspunkt, hvor beløbet er indbetalt. Hvis ikke beløbet indbetales rettidigt forbeholder skolen sig ret til at tildele pladsen til en anden.

Elbæk Efterskole 0215
IMG 1489
1 Elbæk Efterskole 0788

Elevstøtte

Egenbetaling er det beløb, der skal betales, når man fra skolepengene (= det beløb skolen opkræver) har fratrukket elevstøtte fra staten. Det er efterskolen, som på vegne af eleven/forældrene søger Uddannelsesstyrelsen om statslig elevstøtte. Elevstøtten beregnes på grundlag af forældreindkomsten/husstandsindkomsten 2 år før skolestart. På nedenstående link, kan du læse mere om de særlige regler for elevstøtte.

Regler for elevstøtte

Elbæk Efterskole 9605

Individuelt supplerende elevstøtte

For familier, hvis økonomiske situation er blevet væsentligt forandret i forhold til situationen to år tidligere på grund af fx arbejdsløshed, sygdom, eller hvis forældre bliver separeret/skilt under efterskoleopholdet, er der mulighed for at få en individuel forhøjelse af elevstøtten og dermed nedsættelse af skolepengene.

Alle efterskoler (her i blandt jo også Elbæk Efterskole) har fået et beløb – såkaldt individuel supplerende elevstøtte – til rådighed til nedsættelse af skolepengene for enkelte af skolens elever. Hvis man skal i betragtning til individuel supplerende elevstøtte, skal man som forældre fortælle skolen om den særlige situation man er havnet i og høre om det giver mulighed for nedslag i betalingen.

Elbæk Efterskole 2 6001

Stipendier

Efterskoleforeningen administrerer en tilskudsordning til efterskoleophold for ubemidlede flygtninge- og indvandrerunge samt økonomisk trængte grønlandske unge. Stipendierne kan søges af de unge og forældrene via UU-vejlederen.

Udforsk mere