Elbæk Efterskole 0333

MUSIK

Vi er en valgfagsefterskole, hvilket betyder, at du kan få en masse forskellige valgfag og derved skabe din egen linje.

Til dig, der elsker at blive udfordret

Elbæk Efterskole er en idrætsefterskole med et stort udbud af forskellige fysiske og aktive valgfag. Du kan prøve kræfter med forskellige typer boldspil, f.eks. fodbold, håndbold, volleyball, basketball. Udfordre dig selv i løb, dans, golf, spinning/cykling, fitness samt en masse indenfor gymnastikkens verden, f.eks. rytmisk gymnastik, spring og faceoff.

Skab dit eget skema

På Elbæk Efterskole skaber du din egen linje af de forskellige valgfag, der tilbydes på skolen. Tre gange i løbet af skoleåret skal du vælge de valgfag, du ønsker at have i løbet af ugen.

Du prioriterer i rækkefølge (1., 2. og din 3. prioritet) og ud fra dette bestræber vi os på at give dig det bedste mulige valgfagsskema.

Elbæk Efterskole 0363

Valgfagsoversigt

Herunder kan du se en oversigt over, hvilke spændende valgfag, vi tilbyder.

Microfon

Indspilning af din musik

På Elbæk er der mulighed for at indspille musik i vores lydstudie. Der er plads til at indspille din egen sang, et nummer med sammenspilsholdet, dit eget band eller måske prøve kræfter med elektronisk musik. Her er det en fordel, hvis du selv har arbejdet og nørdet lidt med musik, da indspilning og elektronisk musik kræver lidt forhåndsviden.

Læs mere
Sang

Kor

I valgfaget ”Kor” synger vi moderne rytmiske sange – gerne populære hits. Vi har fokus på sangglæde. Her lærer du også noget om sangteknik og så prøver vi kræfter med kunsten at synge flerstemmigt. Dette fag er for dig, der elsker at synge og elsker at synge sammen med andre.

Læs mere
Rock

Sammenspil/band

I sammenspil lærer vi at spille sammen som band. Du bliver udfordret på dit instrument og lærer kunsten at lytte til de andre. Der er fokus på udvikling hos den enkelte elev, og du har mulighed for at udvikle dine evner yderligere. Vi øver et repertoire og gør klar til komme ud og spille koncerter, både på skolen i forbindelse med besøg udefra, til performanceugen og til den årlige efterskole musikfestival.

Læs mere
Guitar

Solo - guitar,klaver,sang

På Elbæk har du mulighed for at dygtiggøre dig på dit instrument i løbet af året. Det kan både være for at blive bedre til at spille i band, forsøge dig med en solooptræden eller indspille en sang. 

Vi tilbyder individuel undervisning, hvor eleven i 15-20 min har eneundervisning med musiklæreren. Dette er både gældende for nybegyndere, der ønsker at lære at spille f.eks. guitar eller en øvet, der ønsker at udvikle sit klaverspil.

Læs mere

”Mit år på Elbæk har været så fantastisk. Det er simpelthen bare et år i verdensklasse med mega fede oplevelser, gode venner og en hel masse sjov og spas. Efterskole er bare noget alle burde prøve. Og så især på Elbæk!”

Mikkel

Tidligere elev i 10. klasse

Elbæk Efterskole 0371
Elbæk Efterskole 0418
Elbæk Efterskole 0374

Vores musikhold i skoleåret 2022-23 var på besøg i et professionelt studie i Aarhus, hvor de fik lov til at indspille et par sange. Lyt med - resultatet blev så godt.  

Elbæk Efterskole - Elevmusik 

Musik Elbæk Efteskole

Udforsk flere valgfag

Bliv elev på Elbæk Efterskole

Elbæk Efterskole er åben for alle, der vil indgå i et forpligtende fællesskab med de glæder og sorger det nu en gang giver.

Bliv elev

Bliv Elev Elbæk Efterskole 9480