1 Elbæk Efterskole 0788

Til forældre

...om hvorfor man skal sende sit barn på efterskole

Skal jeres barn på efterskole?

Ved at vælge efterskole giver du din søn eller datter mulighed for at få et helt unikt skoleår på en helt unik måde. Som efterskoleelev skifter du for en periode dine forældres adresse ud med efterskolens og flytter hjemmefra. Det kan virke skræmmende for barnet, men i særdeleshed også for jer forældre. Der er et bånd og en tryghed, man for en stund giver slip på og et stort ansvar, man overlader til nogen andre voksne – men hvor er det godt givet ud.

Et år på Elbæk Efterskole er et år, hvor du som barn  bliver sendt afsted og kommer hjem som et ungt menneske. Et ungt menneske, der har lært en masse om selv sig og ikke mindst om andre, og livet udenfor de trygge rammer hjemme.

Elbæk Efterskole 2 6134
Elbæk Efterskole 2 6532
Elbæk Efterskole 9605

At sende sit barn på efterskole er...

”...en investering i hans sociale, medmenneskelige, faglige og fysiske kompetencer nu og i fremtiden.”

“...første skridt på vejen til at give slip og stille sig på sidelinjen, hvor man mere tydeligt kan se, hvordan det unge menneske udvikler sig og tager ansvar for sig selv og fællesskabet.”

”...vores mulighed for at lade det unge menneske finde vejen til at udvikle sig, få egne holdninger og forholde sig til de værdier, som har betydning (under trygge forhold).”

IMG 1489

Hvorfor skal du sende dit barn på Elbæk Efterskole?

“Det skal du gøre, fordi Elbæk Efterskole har et rigtigt godt værdigrundlag og et stærkt team af lærere, som engagerer sig fuldt ud i eleverne og deres hverdag. Skolen har også nogle fantastiske rammer til gymnastik og andre sportsgrene – bl.a. den nye hal som blev indviet i 2018. Desuden har skolen en perfekt størrelse, så hyggen og de nære relationer bevares samtidig med, at der er masser af liv og aktiviteter.”

Det unge menneske, vi har fået hjem, har…

“...lært at stå på egne ben og træffe selvstændige beslutninger. Hun er blevet mere moden på det år, der er gået, og hun er ikke længere så usikker på de ting, hun gør og siger. Hun har også fået en tro på, at hun kan klare faglige udfordringer, som i udgangspunktet virker meget vanskelige for hende.”


“...fundet en hel ny side af sig selv. Er blevet anerkendt for den, han er og har lært, at man ikke behøver at lade som om. I en hverdag, hvor man er sammen 24/7 pilles facaderne ned og man kan ikke holde stilen, hvis man prøver at være noget, man ikke er. At være sig selv har værdi. Han har lært at stå ved at være faglig ambitiøs, men samtidig lært, at man kan så meget andet. Han har fået venner for livet og mødt voksne, som har set ham som den, han er.”

Facebookgruppe for forældre

Til forældrene er der oprettet en Facebookgruppe, hvor du kan anmode om at blive medlem, såfremt dit barn har en plads.

Formålet med Facebookgruppen er, at I har et online fællesskab, hvor du kan skabe kontakt til de andre forældre i barnets skoleår og arrangere sammenkørsel, planlægge elevfester, m.m. 

Forældre Facebookgruppe 2023-24

 

Klik på nedenstående tekst for at få de informationer, der er sendt ud til jer kommende forældre via mail 

Til kommende forældre 2023-24 - 9. klasse

Til kommende forældre 2023-24 - 10. klasse

Elbæk Efterskole 9545

Udforsk mere